Kunderne om adena IT

Ingrid Berg, IBCOM

IngridBerg

Vores indtryk af adena IT har været positivt fra den indledende kontakt med firmaet.

 

Læs mere…

Tilmeld dig til

Ny hjemmeside?

Se de seneste nyheder om version 3.1

 

 

Hvad er OpenOffice.org?

 

Det er en komplet kontorpakke med tekstbehandling, regneark, diagrammer, præsentationer, databaser, tegninger og websideredigering. OpenOffice.org kører på alle væsentlige platforme.
OpenOffice.org udvikles i et stort, internationalt open source projekt, hvor virksomheder og ulønnede entusiaster arbejder sammen med den målsætning at skabe et internationalt softwareprodukt, der skal være førende på sit felt. Danmark er der også en gruppe entusiaster, der deltager i bl.a. oversættelsen af programmet, dokumentationen og vejledninger til dansk.

 

Writer (tekstbehandling)

 

Writer et et funktionsrigt værktøj til tekstbehandling, f.eks. brevskrivning, bøger, rapporter, nyhedsbreve, brochurer og andre tekstdokumenter. Du kan indsætte grafik og objekter fra andre OOo-komponenter i Writer. Writer kan eksportere filer til HTML, XHTML, XML, Adobe’s Portable Document Format (PDF) og adskillige andre formater, f.eks. Microsoft Word filer. Du kan også få adgang direkte til dit e-postprogram.

 

Calc (regneark)

 

Calc har alle de avancerede analyse-, diagram-, og beslutningsværktøjer som forventes af et moderne regnearksprogram. Calc indeholder mere end 300 funktioner bl.a. til finansielle, statistiske og matematiske beregninger. Specielle funktioner som Scenarier tilbyder ”Hvad hvis...”-analyser. Calc genererer 2D- og 3D- diagrammer, som kan indsættes i andre OOo-dokumenter. Du kan også åbne dokumenter som er oprettet med Microsoft Excel og gemme dem i Excel-format igen. Calc kan eksportere regneark til Adobe’s Portable Document Format (PDF).

 

Impress (præsentationsgrafik)

 

Impress tilbyder alle de almindelige multimediapræsentationsværktøjer, såsom specielle effekter, animationer og tegneværktøjer. Impress integrerer de avancerede grafiske funktioner fra OOo Draw og OOo Math. Præsentationerne kan yderligere krydres med FontWorks' specielle teksteffekter samt lydeffekter og videoklip. Impress er kompatibel med Microsofts PowerPoint-filformat, og kan derudover gemme dit arbejde i flere forskellige grafiske filformater, herunder Macromedia Flash (SWF).

 

Draw (vektorgrafik)

 

Draw er et vektorgrafikværktøj som kan producere alt fra simple diagrammer eller flowcharts til 3D-kunst. De smarte forbindelseslinjer tillader dig at definere dine egne forbindelsespunkter. Du kan skabe tegninger til brug i andre OOo-komponenter, og du kan skabe dine egne cliparts og tilføje dem til Galleriet. Draw kan importere billeder fra mange gængse formater og gemme i mere end 20 forskellige formater, herunder PNG, HTML, PDF og Flash.

 

Base (database)

 

Base tilbyder alle de værktøjer du skal bruge i dit daglige databasearbejde, pakket ind i en let forståelig brugergrænseflade. Med Base kan du oprette formularer, rapporter, forespørgsler, tabeller, oversigter og relationer, så håndtering af en forbundet database sker på samme måde som i mange andre databaseprogrammer.

 

Math (formelredigering)

 

Math er OOo's formelredigering. Du kan bruge Math til at skabe komplekse
formler som indeholder symboler eller karakterer som ellers ikke er tilgængelig
i normal tekstbehandling. Math benyttes normalt til at bygge formler i andre
dokumenter, som f.eks. Writer eller Impress dokumenter.

Send en kontaktmail